Musikzag

På opfordring af komponisten Gunner Møller Pedersen dannede han og Fuzzy ensemblet "Pedersen & Pedersen" i begyndelsen af 70-erne. Sammen skabte de nogle mindeværdige koncerter i Glyptoteket, hvor de anbragte højttalere i de forskellige udstillingsrum.

Foran Vandmoderen havde de oprettet en slags central, hvorfra de ved hjælp af flere mixere sendte musik fra præfabrikerede lydbånd og live musik, som de selv leverede på diverse akustiske og elektriske instrumenter, ud til til højttalernettet.

Koncerterne varede ca. 5 timer og fandt sted en uge i træk. Mange lagde vejen omkring, ja, man kunne måske ligefrem sige at der opstod en kult omkring disse koncerter.

Andre koncerter med Musikzag fandt bl.a.sted i Kolding og Dortmund.

Plakat: Poul Ib Henriksen.

Fuzzy og Gunner har gang i “Musikzag-centralen”.